Lyrics of Iv. wolf & man

Da trolddommen bleff hved - & need
Paa jorden han svved: da som nu
Vaer jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver bevgelse saa stoor at nesten
Dend vaer smerte - medens han gik omkring
Blandt mennisker, vaer han skuffed frst:
I liivets ydre vaer der intent skifte
Lig det han hafvde flt i ulvens liiv
De trller under ham
Med et troskyldig sind
Fryckter ham,
Een krafft aff sand natur,
Som sanser uden selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit jag
Lig kvldens farver, nattens aandedrag
For ingen guderst hafver nogensiden
Git mennisket svar paa hvem han skiulede
Dmon, phantom & varulv
Vaer kund naffn paa det de selv aldrig kunde finde
End han -
I hans hirte: een affgrund tung
Som det sorte hav
Der eldsker sine dyb
Der -
Sammenkrget
I vintrens bund
Flder han al deris glde,
Liiv, mod & haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken himmel
..oc ved den lydende midnatssalme
Som fryckt i natten vver
Skald de fromme atter falme